Når en dør

De første 8 dage

To ting haster i dagene efter et dødsfald — resten kan vente. Dødsfaldet skal anmeldes senest 2 hverdage efter, og begravelsen eller bisættelsen skal som hovedregel finde sted inden 8 dage.

1. 1

   Lægen udsteder en dødsattest

   Sker dødsfaldet hjemme, skal en læge tilkaldes for at konstatere dødsfaldet og udstede dødsattesten. På hospital eller plejehjem sørger personalet for det.

2. 2

   Kontakt en bedemand

   En bedemand hjælper med det praktiske: kiste, transport, kontakt til kirkegård eller krematorium — og anmelder som regel også dødsfaldet for jer. I bestemmer selv, hvor meget hjælp I vil have.

3. 3

   Anmeld dødsfaldet

   Dødsfaldet skal anmeldes senest 2 hverdage efter — det sker digitalt via borger.dk. I langt de fleste tilfælde gør bedemanden det som en del af aftalen.

4. 4

   Planlæg højtideligheden

   Begravelse eller bisættelse, kirkelig eller borgerlig? Undersøg først, om afdøde har skrevet sine ønsker ned — i et testamente, en livsmappe eller hos bedemanden.

Testamentet læses typisk først, når skifteretten er inde over — altså efter begravelsen. Netop derfor er nedskrevne begravelsesønsker et af de mest kærlige dokumenter, man kan efterlade.

Digital Post og e-Boks

Afdødes adgang til Digital Post og e-Boks lukkes, når dødsfaldet registreres. Ingen — heller ikke ægtefællen — kan længere logge ind og se posten.

Skifteretten kontakter arvingerne gennem deres egen Digitale Post, typisk inden for et par uger. Hold derfor øje med din egen indbakke — det er dér, boets sagsnummer og vejledning lander.

Har boet brug for adgang til afdødes post — fx regninger eller aftaler — kan der søges om adgang, når skifteretsattesten foreligger.

Banken og pengene

Når dødsfaldet registreres i CPR, spærrer banken afdødes konti. Det gælder også fælleskonti — og det overrasker mange ægtefæller og samlevende, som pludselig ikke kan betale fra en konto, de selv har brugt i årevis.

Alle fuldmagter til afdødes konti bortfalder samtidig. Adgangen vender først tilbage, når skifteretten har udstedt en skifteretsattest — og det tager typisk flere uger.

Skifteretten og de fem skifteformer

Skifteretten får automatisk besked om dødsfaldet og kontakter arvingerne via Digital Post. Herefter aftales det, hvordan boet skal behandles — og skifteretten vejleder undervejs. Når skifteformen er på plads, udstedes skifteretsattesten, som er nøglen til konti, post og aftaler.

Et dødsbo kan behandles på fem måder. Hvilken der passer, afhænger af boets størrelse og familiens situation:

Boudlæg

De mindste boer — op til 55.000 kr (2026). Den enkleste og hurtigste form.

Ægtefælleudlæg

Den efterlevende ægtefælle overtager hele boet, når parrets samlede formue er op til 950.000 kr (2026).

Uskiftet bo

Ægtefællen udskyder skiftet og beholder rådigheden over boet. Har afdøde børn fra tidligere forhold (særbørn), skal de give samtykke.

Privat skifte

Arvingerne skifter selv boet. Retsafgiften er 1.500 kr — og yderligere 9.000 kr, hvis boet er over 1,5 mio. kr.

Bobestyrerbo

En bobestyrer — ofte en advokat — står for hele behandlingen. Bruges bl.a. ved uenighed eller komplicerede boer.

I de fleste boer indrykkes et proklama: Kreditorer har herefter 8 uger til at anmelde deres krav mod boet.

Boafgift: Ægtefæller betaler ingen boafgift. Den nærmeste familie betaler 15 % af det, der overstiger bundfradraget (392.300 kr i 2026); fjernere arvinger betaler yderligere 25 %.

Hvem skal have besked?

Meget sker af sig selv: Når dødsfaldet er registreret i CPR, får offentlige myndigheder automatisk besked, og pensions- og livsforsikringsselskaber underrettes via PensionsInfo.

Andet skal I selv tage hånd om — lav en liste og tag det i jeres eget tempo:

• Arbejdsgiver — og spørg samtidig til gruppelivsforsikring gennem arbejdsplads eller fagforening. Mange er dækket uden at vide det.
• Udlejer eller boligforening.
• Forsikringsselskaber: indbo, hus, bil, ulykke.
• Fagforening og a-kasse.
• Abonnementer og faste betalinger: telefon, streaming, aviser, foreninger.
• Digitale konti og sociale medier — her hjælper det enormt, hvis afdøde har efterladt en oversigt.

Officielle ressourcer

Denne guide er et overblik — de officielle kilder er altid de gældende:

• borger.dk Det offentliges samlede vejledning: »Når en pårørende dør« — anmeldelse, begravelseshjælp og praktik.
• domstol.dk Skifteretten: dødsboskifte, de fem skifteformer og skifteretsattesten.
• familieretshuset.dk Bl.a. aktivering af fremtidsfuldmagter.
• sundhed.dk Behandlingstestamente og organdonorregistret.